lørdag den 25. februar 2012

"Den Hemmelige"

Lørdag d. 18. februar 2012 åbnede "Den Hemmelige" - en bogcafé der fokuserer på selvudvikling, forældre samt god kaffe og vin.


 








"Den Hemmelige" ligger godt gemt i Toves Galleri på Vesterbro og der skal derfor en viden om at den er der for at finde frem til den. Caféen egner sig godt til indtegning på et skattekort.


Her står Pi med sin kæreste Sassi
Pi Gudmundson står bag caféen. Hun er ikke selv mor, men hun vil rigtig gerne have flere mødre og fædre ind, da hun synes at caféer der har plads til familier er en mangelvare i det Københavnske cafélandskab.

Tag en du har kær ved hånden og gå på skattejagt efter "Den Hemmelige" i Toves Galleri på Vesterbro.

Mor-skaber anbefaler på det varmeste den nye bogcafé <3



Her står Pi og introducerer gæsterne for bogcaféen






Lidt musik og andet underholdning kom også på banen
Læg mærke til de mange lækre vine i baren

En lille pige er allerede kreativ i sofaerne

Hvad er godt at spise & drikke når man bager en baby

Kære mama-to-be, 
du har jo nok højst sandsynligt gjort dig en masse tanker om hvad der er sundt og godt for dig og baby at spise & drikke. Jeg selv har været om mig, og har talt med aaaaaalle mulige kloge og vel-menende skønne mennekser, nogle eksperter i ernæring og andre bare gourmant'er. 


Som udgangspunkt skal du jo vide at alt hvad du putter i dig er energi, noget har høj energi og noget er stort set dødt. Det er jo ikke raket videnskab at fx Mc Donalds crap-food er lisså nærende for dig og din baby som at stikke tungen ud af vinduet. Og det er efterhånden også almen viden at man skal holde igen med de 'hårde hvide-varer', dvs alt hvad der er hvidt og rafineret af både sukker, mel og ris. 


Men hvad er så godt? Og er der noget du skal undgå? Den super inspirerende og dygtige mad-innovatør Oscar Umharo Cadogan er kommer med en farverig og spændende e-bog om nettop dette emne. Jeg har til dig her et smug-kig på bogen - vær'se-sgo :

     Klik her





mandag den 20. februar 2012

Enlig forsørger - hvad nu?

Det kan være, at man pludselig står som enlig forsørger og ikke helt ved, hvor man skal starte i forhold til at være en enlig mor eller far for den sags skyld - så er der heldigvis flere steder, som tilbyder hjælp til begge parter.


Hvis det drejer sig om juridisk rådgivning, eller rådgivning ved en socialrådgiver er Mødrehjælpen et glimrende sted at kontakte. Trods navnets hældning mod moderen, så skelner organisationen ikke mellem mor og far. Her er et citat fra deres hjemmeside, der vidner om dette og hvad de kan tilbyde:

Mødrehjælpens formål er at rådgive og hjælpe børnefamilier og gravide. Vi hjælper på mange måder. Vi rådgiver og giver økonomisk, social- og uddannelsesmæssig støtte. Vi hjælper med at (gen)etablere sociale netværk omkring den enkelte, så der er nogen til at tage hånd om én, når man har brug for det.


Når det kommer til bolig og lidt mere styr på økonomien, så der også er plads til lidt ekstra i hverdagen, så er kontakt:

Forælder Fonden de kan i deres ordlyd minde om Mødrehjælpen, men ser ud til at skille sig ud ved at tilbyde akutboliger til enlige forældre.

Ved Mødrehjælpen kan de også hjælpe med at kigge på økonomien, hvis du har personlige problemer og/eller du er offer for vold gennem tiltaget "Råd til Livet".


Psyken kan også spille én et puds ligegodt om du lige har overstået et brud med din partner, bliver udsat for fysisk og/eller psykisk vold, er ung mor eller bare ikke kan overskue den nye livssituation som mor eller far. 

Her tilbyder Sind gratis psykolog rådgivning. 

Man kan kontakte dem telefonisk eller møde op på deres adresse og fortælle om sin situation. 

De vil da vurdere din sag og tilbyde dig rådgivning hurtigst muligt. Presset af henvendelser bestemmer, hvor hurtigt du kommer igang med et rådgivningsforløb.



Dette er hvad vi kender til af muligheder hos mor-skaber lige nu. Gør os endelig opmærksom på flere muligheder for hjælp ved at skrive en mail til os på morskaber@gmail.com.


onsdag den 8. februar 2012

ALTERNATIV FAMILIE

Nu er det jo sådan at jeg barsler med en smuk lille prinsesse i maven. Jeg glæder mig SÅ meget til hun kommer til verden engang i maj, og ikke mindst til det farverige vidunderlige liv vi skal dele.
Og nu jeg er ved at vænne mig til 'mor-skabs' tanken, så er der naturligvis en masse overvejelser som presser sig på.... Hvordan med familie? Og hvad er familie?

Situationen er således, at det stadig er uvidst om det kun bliver mit ansvar eller om bio-faderen vil deltage. Det er noget tiden vil vise. Men jeg skal indstille mig på begge dele. Og mange af mine overvejelser i fht om jeg skulle gennemføre graviditeten eller ej, gik netop på dette spørgsmål, "Jamen et barn skal da ha en far ??!!?" Eller hvad? Er det et MUST at et barn have konstellationen 'far-mor-barn for at få de optimale opvækst-vilkår? Er noget bedre end andet? Og hvad er vigtigt for et barn?

Jeg er konstant undersøgende på området, og det vil sandsynligvis være et on-going tema i mine bloggerier.

For jeg cirkler om den konklusion, at familie ikke nødvendigvis har noget at gøre med blodets bånd. Naturligvis har blodets bånd en u-sammenlignelig værdi, og jeg er også spændt på selv at opleve hvordan instinkter og følelser træder i kraft når jeg bliver mor.

Men familie er for mig i høj grad noget jeg vælger. Og nogle der vælger MIG.

For lidt over et år siden, var jeg til et spændende foredrag med den amerikanske sortfods-indianer Pablo Russel på www.mindjuice.dk , omkring, ja LIVET. Han sagde mange kloge og hjertevarmende ting, blandt andet, at hvis man manglede en mentor, eller en 'wise elder', så skal man bare finde en!

De forældre vi har, har vi af mange grunde, og de har jo været med til at forme os som dem vi er.

Men hvis vi ikke er på bølgelængde med dem, eller hvis frustrationerne er større end glæderne ved samværet, og hvis nogle af de basale behov som fx. omsorg og støtte ikke føles opfyldte, ja så er det bare ud og finde nogle supplerende "forælre", mentore eller "wise elders"om du vil.

Derfor blev jeg i sensommeren 'adopteret' af en klog og vis cowboy-indianer i dansk og rødhåret forklædning. Han har ingen bio-børn, men masser af overskud og (ubetinget kærlighed), og ikke mindst, lysten til at være en støttende grund-pille i mit liv. Jeg kalder ham Carsten, og han kalder mig Fairy-datter. Og han er der og har været der og er typen der meget inspirerende og omsorgsfuldt tænker frem, og fx vil sørge for jeg (vi) får en Christiania Cykel når jeg skal være (single) Vesterbro mor. Det er bogstaveligt til at tude over!

Og så er det sådan at alle mine bedsteforældre forhåbentlig sipper kaffe sammen på en eller anden himmerisk palmeø. Man skal ikke kimse af værdien af bedste- forældre eller af samværet med ældre mennesker som har levet livet og som derfor har gået vejen.

Derfor har jeg også fundet ekstra 'bedster' til mig og min lille pige. Vi har blandt andet knyttet os til en klog amerikansk professor-inde, der bor i Wien og på Sjællands Odde. Og hun glæder sig til at blive Granny!

Og mht. far til min dejlige datter-lil:  Hvis den biologiske far vælger ikke at tage en aktiv del af forældreskabet, så vil min veninde Sif da gerne være far, og der er også et par andre veninder der har meldt sig, og ikke mindst, er der en god håndfuld fantastiske onkler som jeg ved nok skal give min prinsesse lidt maskulint input og modspil og hvem ved, måske finder vi sammen en konge en dag. Jeg tror på at der sker det rigtige!


Familie er hvad du gør det til, og lad dig endelig ikke begrænse (i det hele taget) af blodets bånd hvis du har brug for mere. Der er masser af potentielle og vidunderlige, omsorgsfulde og elskelige onkler, brødre, søstre, tanter, fædre og mødre derude. Bare sig højt hvad du søger, og vær nærværende overfor dine behov! Om vi så har titusinder af liv, er der stadig ingen grund til at lade sig hverken begrænse eller nøjes!

Trine Sasha