mandag den 23. januar 2012

Transport på to, tre eller flere hjul?


Her kommer en fortløbende artikel om overvejelser og valg af - ja, transport på to, tre eller flere hjul, når det kommer til at transportere sit barn/børn rundt i det urbane.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en ægte cykelpige! Jeg ELSKER at kunne transportere mig fra A-Å på cykel helst i flot solskins vejr - naturligvis! Men jeg bevæger mig da også ud i slud, regn og høj sne, hvilket ikke er til at komme udenom i Danmark :-)


Faktisk elsker jeg cykelbyer så højt, at jeg ikke ikke er flyttet til Austin Texas, hvor min bror bor, som én af de primære grunde for ikke at flytte. Lille røde satan har jeg da også fået som dæknavn af min tidligere kæreste fordi cyklen er min første kærlighed, når det kommer til transport.. noget en indædt amerikanerbil-elsker kan have umådeligt svært ved at acceptere. Hvad gør man når ens kæreste er mere amerikaner end en selv?


Anyway, det er ikke det det handler om. Faktisk har jeg tænkt mig at bruge fra idag (dvs. d. 23. jan. 2012) indtil lige inden den dag (d. 9. juli 2012)spunken selvfølgeligt smutter ud af min nederste port i en nem og flot lille piruette; på at finde den rigtige cykeltransport til mig og lille spunk.

Da København jo bugner med ladcykler, så har jeg tænkt på at anskaffe mig en sådan. Ligesom den digitale æra har gjort mangen en fancy gadget til skamme inden for blot et par måneder i forhold til nyhedsværdien.. jamen, så begynder ladcyklerne faktisk at formere sig i mangen forskellig form fra flere forskellige producenter.

Min meget kloge veninde Doctor Marie ifrän Malmö synes jo, at jeg skal have en almindelig cykel med alskens tilbehør fremfor en ladcykel til mig og bebs. Derfor vil jeg selvfølgelig tage hendes råd med i mine overvejelser.

I dette indlæg kan du læse om mine overvejelser i forhold til cykler. Få indblik i dem jeg har afprøvet, få genfortalt mine interviews af velinformerede cykelforhandlere etc. 






BAISIKELI (samtale d. 23.01.2012)

Dette er en Bullit parkeret ude foran Zo
Da jeg er stor fan af Baisikeli. En socialøkonomisk virksomhed, der sælger cykler de opkøber af forsikringsselskaber - sætter i stand og sender til Afrika med de penge de ellers optjener gennem reperation, salg og udlejning af cykler i Danmark.Ja, derfor skulle de besøges som de første på min tour-de-ladcykel. 
Sælgerne i deres butik er sympatiske, giver sig tid til at tale med en og er u-partiske i forhold til at tale om ladcykler.
Faktisk så upartiske at den gode mand fortalte mig at han foretrak en Bullit frem for de andre cykler der stod i butikken. Men han havde da selv en Christianiabike hjemme.

Ok.. bare lige kort, hvad jeg fik ud af at tale med ham. De havde to Nihola cykler til 8.500 kr. stykket. Og det er faktisk en god pris for en brugt ladcykel. Han mente dog, at kassen er ret skrøbelig set i forhold til Triobike mono og Christianiabiken.

Triobiken er den af ladcyklerne, der skulle have højst sikkerhed i forhold til barnet og så er cyklen en letvægter. Læs mere om sikkerheden her.

Dog foretrak han stadig Christianbiken, da der er mere plads i den og sjovt nok læste jeg også en artikel i Politiken, hvor Christianiabiken er en af favoritterne sammen med KangarooBike. Desværre så jeg ikke nogen KangarooBike stående - så den må jeg have til gode næste gang jeg skal på cykelafprøvningsudflugt.  


Cykelmanden og jeg blev enige om at vi begge faktisk foretrækker en cykel i Long John stil. Primært fordi cyklen er lettere, smallere(42 cm. fremfor andre ladcyklers bredde på lige over en meter) og man nærmest flyver afsted i forhold til andre. Måske er det netop derfor at Fast Cargobikes by Larry vs. Harry hedder Bullit!?!

Ihvertfald bliver min næste undersøgelse af Bullit og KangarooBikes' Walaroo som er skabt til små mennesker ;-) Iiiihh hvor jeg glæder mig til at afprøve dem og ikke mindst skrive om dem! See yaaa!!!

Hov, min kloge veninde Berit Nørgaard (en dygtig kunstnerinde) har gjort mig opmærksom på at fordelen ved de traditionelle ladcykler er, at de selvfølgelig ikke vælter i glat føre! Helt klart en pointe, der er værd at tage med i mine overvejelser ;-) Thanks Berit for keeping me and baby safe! 




Kærligst, Celeste



Cykelanhængere (mandag d. 20.02.2012)

Det er gået op for mig, at der ud over at være lækre lad cykler en mas ude på stier og veje også er et væld af cykelanhængere! Hvoraf nogle af dem kan bruges som løbevogne også!!! :-) How sweet er det lige?

Ihvertfald er prisen noget mere rimelig end en ladcykel, hvis nu pungen ikke bugner med sedler eller gold cards. Her er prisen fra lidt over 3.000 kr. og opefter.

Her er det første link jeg vil poste med cykelanhængere/løbevogne:  Chariot Carriers
Croozer trailer



søndag den 22. januar 2012

Innovationsmad

Innovations mad er for mig det sjoveste og mest udfordrende mad at lave. Jeg ved egentlig ikke om betegnelsen findes, men for mig betyder det - at lave mad ud fra det du har i dit køleskab, fryser, dine køkkenskabe, dine naboers gavmildhed og hvor du ellers kan finde frem til noget spiseligt og så kombineret ud fra din kreativitet og ved at smage dig frem.
 

Anyway, her til frokost var jeg så tæt på at gå over til den lokale pizzabar og bestille en slize eller noget der kunne gå for at være dagens frokost til at tænke ahhh baby/spunken har nok brug for noget lidt sundere.. ihvertfald idag ;-)
 

Så i mit køleskab, fryser og køkkenskab fik jeg skabt en ok salat - opskriften kommer her:
 

iceberg salat
frisk mango

kogte rejer
cremefraiche
en femte del løg

ketchup
tabasco sauce
salt 
olie
ristede peanuts





Salaten blev revet i stykker og lagt i en stor dyb skål og stænket med lidt olie (sesam, men andre slags går ihvertfald også an), otte kinarejer blev skåret i mindre stykker (for at fylde mere), en lille håndfuld peanuts blev kastet over salaten sammen med store tern af frisk mango.

Ca 1 1/2 dl. cremefraiche, et par skefulde ketchup, en ti dråber tabascosauce, meget fint hakket løg og salt blev rørt sammen til en dressing. Til at overhælde salaten med.

Salaten var lækker, nærende og hurtig at lave og så fik jeg tømt ud i gemmerne. Måske passer den også til dine gemmer en dag? ;-)

HISTORIEN BAG for dem der gider læse det...

Når man læser ovenfor så er det ikke sådan helt klart, hvorfor retten var innovationsmad. Men det var det i den grad, da det egentlig bare startede med at jeg har et salathovede og så tænkte jeg, det bliver da lidt kedeligt bare at spise tør salat! Hhhmm.. så kom jeg i tanker om de opskårede mangostykker jeg havde til overs fra til at gå at guffe af, når sulten meldte sig. Så tænkte jeg, hvad går godt med mango? Hov, frosne rejer fra fryseren. Ned i spilkogende vand og de var klar. Mango gør sig da også godt med løg og peanuts! Vupti i kom de henholdvis som drys og som en del af dressingen... Så det er innovationsmad!



Kærligst, Celeste

fredag den 20. januar 2012

Velkomst fra Celeste og Trine Sasha

HURRA; Nu er vi i gang, med mor-skabsbloggeri. Det er mor med maner, mor med vanilje!

Vi hedder Celeste & Trine Sasha, og er begge med bugnende maver. Meningen med denne blog er at skabe et forum hvor vordende mødre kan lade sig inspirere og ikke mindst, at vi selv kan få lov til at inspirere både hinanden og alle læsere til at have en mere festlig graviditet og ikke mindst et dejligt MOR-SKAB. Til at starte med vil vi gerne gennem to indlæg (hvem er Celeste og hvem er Trine Sasha) hvor vi interviewer hinanden vise dig, kære læser, lidt af hvem der står bag denne blog.

Hvem er Trine Sasha?


Spørgsmål fra Celeste til Trine: 

Beskriv dig selv i grove træk: 
Jeg er 33 år gammel, arisk af race, men latinamerikansk af sind. Forhenværende lærer i alt fra fransk til yoga, og nu Life-coach med speciale i kvinder, femininitet, saft og kraft, certificeret fra Mindjuice. Sing a song writer i indie country-projektet Sister Songbird, pt single og gravid  med ca halv-vejst færdigbagt prinsesse. 
Desuden er jeg sporadisk agent og manager for nogle kulturelle perler, men jeg fokuserer pt. på min coach-karriere og ikke mindst på at blive en fantastisk og inspirerende mama-licious MOR. 
Jeg er vokset op på landet, har meget eventyrlyst i mit blod, og eeeeelsker at sætte sejl på nye skibe. Jeg er en storesøster, en drømmer, en lover & en fighter, en eventyrer, en innovatør, en trillebør og en kommende power-mor. 

Hvilke erfaringer i dit liv - tror du bliver vigtig i din tilgang til dit barn?
Jeg har taget utroligt mange hovedspring ud i livet, kastet mig ud i mange projekter og sociale bekendskaber, med ja-hatten nærmest limet til mit kønne hoved. Det har medført vildt mange eventyr, nok til mange film som jeg godt selv gad at se. Men min reckless-ness har naturligvis også givet mig et par skrammer, både fysisk og psykisk. Men jeg tror på at det er meget vigtigt at leve, også vildt og skørt, om så det er uden livrem og seler. 
Optimisme og handlekraft bliver vigtige aspekter ifht. at være en cool og inspirerende mor. 


Hvad er din første erindring fra din barndom?Af en eller anden grund kommer det til mig at vi er ude og lave ballade, mig og min bedste ven Theis. Der er jeg vel fire år gammel, og vi er på nudist-strand i Jugoslavien. Jeg tror vi var stukket af op til campingplads-købmanden fordi vi ville ha is til vores små maver, men vi var aldrig særligt snu, for eksempel havde vi jo ingen penge med da vi stak afsted til købmanden... Det var ligesom vores ynglings stunt. 

Synes du det er vigtigt at børn har et eller flere kæledyr i deres opvækst?
Well, jeg synes som udgangspunkt at kæledyr er en helt fantastisk opfindelse, og har mange sjove og skønne billeder på nethinden af alt fra katte-fødsler til springende, mens skrigende, hamstre. Men det er også min fornemmelse at det stort set altid i virkeligheden er forældrens ansvar, derfor skal forældren virkelig også gide at der er et kræ der skal tages af. Inde i byen, synes jeg faktisk det er synd med kæledyr generelt, der kan det være ok med en hund, men det kræver jo også en hel del. Katte synes jeg hører til på landet. 


Hvor kunne du tænke dig at rejse hen på din første rejse med din nye baby-girl?
Det skal være et sted hvor der er varmt, men ikke lummert, hvor man kan få dejlig mad, gerne krydret, og hvor der er palmer. Jeg ved ikke hvorfor men jeg tænker Marokko eller Tunesien. Der har jeg vidst aldrig været. Faren ved det kunne dog være at jeg jo kommer derned, som lyshåret kvinde, med en lille smuk pige, og de har vidst noget med at købe og sælge piger for kameler. Og det vil jeg jo helst undgå. Jeg vil nemlig rigtig gerne beholde hende! Måske et eller andet dejligt sydfransk dejligt sted, med lavendel marker og 'cour lapins'. Jeg skal jo alligevel ned og finde en stor stærk fransk landbonde en breve... 

Hvis julemanden kom forbi din dør imorgen, hvad kunne du så tænke dig han gav dig?Jeg ville gerne have følgende ting, for det var nemlig en magisk julemand som var meget generøs: 
Et magisk køleskab som fungerede på den måde, at der altid var LIGE NETOP det jeg havde allermest lyst til, hvis fx det var chokolade mousse, så BAM var det der når jeg åbnede. 
Så ville jeg gerne have min. 20.000 kroner jeg kunne bruge på dejligt graviditets tøj, i økologisk uld og silke, og ikke mindst bare på at kunne shine mit hjem Paladset så jeg syns det var helt cool og parat til prinsessen arriveren til maj. 
Han måtte også gerne smide en ladcykel og en hængekøje og en magisk pung. Og et flyvende tæppe. Is that to much to ask? 

Hvad var din yndlingsduft som barn?
Jeg har jo altid været meget snusende og duftende til alt muligt. Lavendel og mælkebøtte, helt klart. Og de dér syntetiske 80'er giftige duft-tusser som store Sofie havde ovre i kollektivet. 


Er der et sted i verden du har været som du især kunne tænke dig at præsentere dit barn for?
Jeg har boet i Mozambique i Afrika, og de strande der, min Gud, hvor var der bare smukt! Helt vildt smadret og faldefærdigt, men også meget meget smukt på den der post-kolonistiske måde med huller i vejen og store villaer  med levn fra en svunden storhedstid. 
Det var det i hvertfald for 12 år siden da jeg var der sidst. Jeg vil også meget gerne præsentere hende for Indonesien og Bali, det er bare så anderledes en verden og jeg synes der er eventyrligt, farverigt, spændende og ikke mindst meget meget anderledes en i lille pandekageflade Danmark.  Mexico er også en farvelade hun klart skulle opleve. Der er dog lige lovligt meget korruption og mindre rare narko-relaterede kriminalitets ting som jeg ikke vil i nærheden af. Det er nok lidt for barskt som det ser ud nu. Og for forurenet. 
Norge. Og Sverige, med alle de skønne søer og bjerge, blomster og fugle. Frisk luft. DER skal vi hen! 

Hvor meget synes du bedsteforældre bør fylde i billedet, når lillepigen kommer til verden?
Lisså meget det er passende, og dejligt for alle parter. Hun bliver jo verdens navle, men skal heller ikke være konstant genstand for forkælelse eller opmærksomhed. Eller jo, det skal hun faktisk! 
De må være der så meget, at alle kan trække vejret. Min mor kommer til at være der meget, hun siger i hvertfald at hun glæder sig usigeligt meget. Og har set frem til at blive mormor i mange år efterhånden. Min far har jo selv små børn, men jeg er sikker på at han også vil udfylde morfader rollen med bravour og være der så megt jeg ønsker det. Så er de andre pap, selvvalgte og ekstra bedsteforældre. De skal også ha deres plads, og jeg er spændt på om et lille pigebarn egentlig kan få for mange bedsteforældre....


Hvad tror du kommer til at ligge dig mest på sinde i din opdragelse af dit barn?Klart om jeg nu ”gør det godt nok” whatever that means. Men mine  overordnede begreber er ærlighed, kærlighed, ligeværd, handlekraft, etik og moral. Og at hun fra starten lærer fra mig, (hun ved det jo sikkert selv allerede), at alting hænger sammen, altså har en medfødt fornemmelse af karmaloven. Det tror jeg i hvertfald. Ellers vil det være en af mine fornemmeste opgaver i forhold til at præge hende til at blive en smuk go sej blomst i denne verden. 

Hvis du vandt den store pulje i onsdags lotto, hvad ville du så gøre?Lad os sige det er 144 mio kr. Et konservativt tal. Det er ligesom et beløb jeg kan forholde mig til! Jeg ville skynde mig ned i banken og betale al gæld ud, inkl mit andelsbolig lån, og så skifte bank til Merkur som har hjertet det rigtige sted. Så ville jeg gi min mor og far og bror et par mio kr hver og så sætte resten af klejnerne ind hos Merkur. Og SÅ ville jeg tage det første fly til Goa sammen med nogle gode veninder og min mor, så jeg kunne nå at få en masse dejlig krydret mad og dufte ind i mit system. Og ikke mindst sol. Jeg ville også tage et rent sted hen. Nok tage over og besøge min indianerven Mista Wasis i Montreal, Canada. Jeg ville gerne stå lidt på ski. Hvad derville ske, ville naturligvis være til alles højeste gode, klodens bedste, og være noget der har at gøre med bæredygtige projekter til klodens forbedring. 

Har du et idol som du gerne vil indoptage i din personlighed i forhold til opdragelse, har du fx en yndlingsmor i litteratur, tv, radio eller andre populære medier?Dolly Parton fordi hun er så farverig, storbarmet og smilende, og Lovis som er Ronja Røverdatters helt vildt seje mor. Hun er både handlekraft, hjerte, mod og helt vildt meget omsorg. Jeg vil gerne være en mor som måske er lidt en blanding af de to, og selvfølgelig på min helt egen måde, er mig selv. 

Hvordan tror du, at din lille pige kommer til at se ud?Jeg tror jo på at hun bliver helt overnaturligt yndig på en fræk måde. Jeg ser det for mig at hun har lyse krøller, nok bare fordi jeg altid selv har ønsket mig krøller, og så har hun store fine blå eller grønne øjne. Hun må meget gerne ligne en der ikke bare er en engel, men en der på en - måske engleagtig måde-, er ude på narrestreger. Søde narrestreger. Pippi har jo altid været et idol, og Ronja Røverdatter ligeså, så hun må godt være en lille sej tøs, ikke for fin. Hun bliver bedårende. Scannings billeder viser et sandt prægt eksemplar, hvis du skulle spørge fra nogen.  

Hvem er Celeste?

Nu vil jeg spørge min medsammensvorne søde Celeste om lidt af hvert:



Beskriv dig selv i grove træk: 36 år og kvinde, der skal have mit første barn. Min nationalitet er amerikansk (forældrene amerikanere) og britisk (fødselssted: Skotland), men jeg er opvokset i Danmark siden jeg var to år gammel. Pt. bor jeg i Valby. Udlandet har jeg altid været draget af - og jeg har derfor boet i korte perioder i New York City, hvor jeg var kulturbuff (USA), Sevilla som gryende performancekunstner (Spanien) og Zanzibar som højskolelærer (Tanzania). Min uddannelse som cand.mag i Kunst Historie og Æstetik og Kultur har jeg taget på Århus Universitet og arbejdsmæssigt har jeg bevæget mig som koordinator, projektleder og underviser inden for kultursektoren. Af natur er jeg nysgerrig, videbegærlig og godtroende - en lidt sær cocktail ;-)

Hvad er din største drøm her i livet? 
Uuuhhhaaaa... det var godt nok noget af et stort spørgsmål :-) Jamen, det er vigtigt for mig - nu med tanker på, at jeg skal være mor, at jeg formår at give mit barn tryghed, kærlighed, omsorg og mod på livet. Det er meget vigtigt for mig at mit barn kommer til at føle sig tryg og har mod på at leve livet som det gør og tør. Dertil ønsker jeg en dejlig mand til at støtte op omkring mig og at en god økonomi hægter sig på mit arbejde med social og bæredygtig innovation plus et dejligt hjem med adgang til noget grønt og havet. Orv - shit.. og selvfølgelig world peace! Det giver sig selv ;-)

Hvad ønsker du for dit kommende barn? 
Hov - det spørgsmål har jeg vist besvaret ovenfor.

Er det vigtigt der er en far?
Hhmmm... endnu et af sværvægter-spørgsmålene! Jeg vil hellere sige, at hvis der er en far, der er interesseret i at være der for barnet og har en (i hvert fald nogenlunde) god kommunikation med moren, så synes jeg helt bestemt, at der skal være plads til faren. Men hvis dette ikke er tilfældet eller der ikke er en far tilstede af den ene eller anden grund, så vil jeg sige at så længe, at de personer der omgiver barnet er nogle gode og ordentlige mennesker, så vil jeg sige at køn og slægtsforhold er underordnet. Jeg er selv opvokset i Skagen sammen med min amerikanske mor og min danske stedfader og hele min amerikanske familie inklusiv min far var MEGET langt væk. Men jeg synes, at jeg har haft en god og tryg opvækst uanset.. Min mor fandt faktisk både en dansk mormor og farmor til mig i Skagen. Et par herlige ældre kvinder, der har betydet meget for mig i min opvækst!

Hvad håber du det er?
Et barn! ;-) Nå, du tænker nok på køn.. det er underordnet for mig. Kan både forholde mig til en dreng og en pige og så har jeg allerede fundet et hav af navne til begge køn. Glæder mig bare til at se, hvad den lille spunk er for en.  

Hvad tænker du hvis det er en pige, og hvilke tanker har du hvis det er en dreng?
Umiddelbart har det altid lagt mig meget på sinde at jeg forholder mig til barnets personlighed frem for dets køn. F.eks. kan det jo blive en rigtig ”Tom boy” af en pige og en sart og følsom lille herre. Så jeg venter lidt og ser på, hvad det er for nogle karaktertræk, der kommer til skue og så kan jeg forholde mig til det.

Hvad kan du være bekymret over?
Lige nu er jeg faktisk ikke så bekymret. Jeg tager en dag ad gangen. Men hvis jeg nu alligevel tænker mere over det, så håber jeg da enormt meget på at mit barn bliver eksponeret meget for mine venner og familie – så barnet føler sig tryg ved mange forskellige slags personligheder.

Hvad er dine tre bedste råd til andre der er gravide?
Forkæl dig selv, omgiv dig med gode mennesker og bevæg dig!

Hvor ser du sig selv og dit barn om... tre år? 
Vi bor i en lille lejlighed i forbindelse med et kollektiv på Amager, Charlottenlund eller Hellerup. Jeg har et job eller min egen virksomhed som går strygende.. under alle omstændigheder tjener jeg en god løn. Vi har verdens dejligste mand, legekammerat og papfar i vores liv og så har vi været i USA hvert år for at besøge min familie. Vi har fundet en sport, et musikinstrument, en leg eller andet som vi elsker at dyrke sammen og så er vi begge sunde, raske og legesyge.

Hvis du selv kunne vælge, og var uafhængig af økonomi, hvor boede du/I så, og hvad lavede du?
Som sagt skulle vi bo i et dejligt kollektiv i København med en stor dejlig grøn og frodig have. Fra januar til og med marts måned drog vi ud i verden for at se min familie i USA og for at opleve nye lande, så vi kunne opdatere vores rejseblog mor og barn på tur. I sommerperioden skulle vi bo i et lille sommerhus i Skagen, så vi var tæt på min mor og de to have.. masser af strand, vand og sandslotte ;-)

Hvad er din største frygt? 
Store slanger, edderkopper og farlige mænd! Undskyld, det er bare pjat og lidt sandt.. Min største frygt er at være overbeskyttende og kloge Åge-agtig. Jeg håber, at jeg kan give mit barn råderum til at lære af sine egne fejl, men selvfølgelig med måde. Og så er det min største frygt at jeg glemmer at være alt det jeg er frem for kun at være MOR.

Hvad er din top 10 over ting du bare elsker?  
Jeg elsker at:
  • danse vildt og blodigt til fantastisk musik (helst med min veninde Anamet)
  • synge af fuld kraft 
  • svømme, dykke og hoppe rundt i havet
  • spise lækker mad og dyrke yoga
  • drikke fantastiske cocktails i venners lag akkompagneret af god musik
  • læse i en god lænestol eller hængekøje i en stråle af solskin
  • bage og dekorere storslåede kager
  • finde på nye idéer og føre dem ud i livet
  • plante grønt og frugt i Prags Have
  • elske helt og dybt

Hvad er din top 10 over absolut ØV ting? 

  • krig og grådighed
  • når kommunikationen bare ikke fungerer
  • hvis folk råber og skriger af én
  • når man er til koncert i et ikke røgfyldt lokale og personen foran slår en ordentlig brandskid
  • at gå ind i ting og få blå mærker
  • hvis man bliver indviklet i andres intriger
  • når man er så syg at man kun kaster galde op
  • hvis man skal nå et eller andet ekstremt vigtigt og man kommer ud til en punkteret cykel eller en bil der ikke vil starte
  • at sætte sig i en tyggegummiklat i sine yndlingsbukser eller –kjole
  • når man bare gerne vil hjem fra et land og de har overbooket ens fly


Hvad er en af de vildeste ting du har oplevet?
Uha, det kommer an på hvilket aspekt af livet vi kommer ind på. Jeg synes, at der er meget der kan kvalificere sig til at være vildt. Jeg havde engang en ret vild drøm. Det var lige inden jeg drog til Zanzibar i Tanzania for at undervise. I min drøm sad jeg på en café, helt inde mod væggen på en lang rød læderbetrukket sofa og bagved mig var der et stort åbent vindue, hvor der gik et kæmpe brølende kattedyr uden for (kan ikke huske om det var en løve eller en tiger) som havde direkte adgang til mig. Følelsen af rædsel vældede op i mig, da jeg fandt ud af, at der ikke var en barriere imellem mig og dyret og da det frådende og brølende hoppede ind imod mig havde min angst nået klimaks. Med ét forvandlede min frygt sig til åbenhed og imødekommenhed og jeg omfavnede kærligt det store kattedyr. Jeg så min frygt i øjnene, accepterede den og vendte det til noget positivt. Sådan kunne jeg godt tænke mig at handle oftere i mit vågne liv!

Hvad er bekymring for dig?
Ukonstruktivt og alligevel ikke. Det er jo godt at bekymre sig lidt så man kan tænke b, c og d planer, men når bekymringer tager overhånd, så æder de en op indefra og så mener jeg, at det er formålstjenstligt at ”gå i bad” med sine tanker. Tanker kommer og går og jeg tror, at det er vigtigt at lære at tøjle dem ligesom man træner en lille hvalp til ikke strinte inde i stuen.

Hvad gad du virkelig godt lære (noget om) lige nu?
Non-violent communication og at huske på at hverdagen kan også være humoristisk! Det handler om at lægge elastikker ovenpå rugbrødet under spegepølsen i madpakken, tage gebisset ud og løbe  rundt som et ”uhyre” og ”skræmme” de små, tage pis på ens venner hvis de bliver fortabt i alvoren.. selvfølgelig igen med en sans for timing!

Hvis du havde ham den onde Sigurd fra Palle, Polle & Ruth's magiske knipse rejse kamera, hvor var de første 5 steder du rejste hen så? 

Indien, Indonesien, Tanzania, Costa Rica og Island






I gang

Mor-skabs foreningen er hermed en realitet!