Så blev jeg endelig MOR, så nu starter MOR-SKABET for alvor!
Jeg prøvede ellers alle mulige gode tiltag for at lokke hende ud såsom karneval, loppemarkeder, cafébesøg, og var hver dag sammen med dejlige mennesker, spiste siciliansk is og HYGGEDE mig, og kort sagt, gjorde alt for at lade hende vide at verden er et dejligt og hjertevarmt sted.
Til sidst måtte jeg dog kapitulere og forlade min københavner tilværelse, og tog på 8 dagen over termin flugten til mit barsels refugium, i Englerup ved Ringsted, hvor min dejlige mor bor. Her er vi nu.
Efter 5 dage med max selvforkælelse i de nu landlige omgivelser, med daglig lækker og nærende mad og karbad ligeledes hver dag, og bare RO PÅ, så blev jeg alligevel lige lidt bekymrings-utålmodig.....
Altså; hvor længe er godt for en baby at blive derinde i maven efter termin? ( det var den 18 maj ) og hvordan bevarer jeg roen og mit mantra at "æblet falder af stammen, AF SIG SELV når det er modent" samtidig med den spirrende forventning til hvad der skal ske, til fødslen, som var vel planlagt og det hele....? Og hvordan skulle jeg lige tackle "systemet" som gladeligt ville tilbyde mig kunstig igangsættelse?
Jeg kender verdens dejligste jordmor. Mette Clay Holm. Hun er master coach fra MINDJUICE; blandt andet med projetet " En hyldest til livet" og hun er helt igennem en smuk og stærk løvinde, der selv har fået to skønne unger alene, og hun er strålende og modig, med flammende hennahår og en meget rolig og 'down to earth kind of'- væremåde.
Jeg havde aftalt med hende at hun naturligvis skulle være med til min lille prinsesses fødselsdag, nu hun arbejdede på Hvidovre, og hun havde derfor også fået mit fødsels-ønske-brev. Vi havde gennem længere tid chattet omkring det, og det stod HØJT på ønskelisten at det skulle være hende der var der til min bebses fødsel, da jeg ikke er særligt pjattet med hospitaler, og det offentlige lægelige system generelt.
Så da vi nåede til onsdag, altså 12 dage over termin, og der tikkede en besked ind fra hende om at hun havde aftenvagten torsdag, men altså var lovet ud fredag og lørdag, så fik jeg lidt sved på panden, for times det skulle det fandeme, og hun SKULLE være vores jordmor.
Onsdag aften prøvede jeg, udfra devisen 'alle "kneb/knep" gælder' min mors hengemte dildo (vel vasket og rengjort), for at se om det kunne bruges til noget. Uden held.
Så torsdag morgen startede vi baby-uddrivelses / ve-igangsættelses proceduren ala Englerup:
Først fik jeg zoneterapi der skulle kunne sætte gang i underlivet. Så en dejlig morgenmad. Og så gik vi en laaaaaaang tur i skoven, hvor jeg forsøgte gåse-gangs vug og hoftevrid så meget som muligt, skråt og bredt op og ned af bakker og skråninger, og en masse cirkel bevægelser for lissom at forcere tøsen nedaf og klargøre bækkenet til den forestående, og fuldstændigt uforestillelige ur-kraft-præstation.
Og det gav pote!!! En tegn blødning kl 14.30, og så startede ve-toget stille og roligt, og som et gammeldags lokomotiv, var det først meget sporadiske kramper, som så tog til i fart.
Kl 19.00 torsdag aften, landede vi på Hvidovre fødegang med medbragt taske og godt gang i veerne, lige i favnen på Mette, og så gik vi ellers i gang.....
Og HER vil jeg så spare på detaljerne, blot fortælle hvad der lissom udgjorde rammerne for det jeg vil betegne som en naturlig og fantastisk fødsel (omend det var på et hospital) :
1: Jeg havde selv udstikket rammerne, og dermed frabedt mig medicinsk indblanding, samt et rend ud og ind af fødestuen, studerende osv.
2: Jeg havde engageret min mor og ikke mindst min veninde / fødselcoach; Karina Isolde Balslev, (se mere på www.trygfoedsel.dk) , til at være mine fødselshjælpere med følgende opgaver: De skulle støtte mig i mine valg om naturlig fødsel, de skulle støtte mig med åndedræt, nusse mig, gi mig massage og i det hele taget sørge for jeg følte mig tryg og elsket.
3: Jeg har fødselsforberedt mig meget sammen med Karina Isolde, og ved derfor, at for at kunne gå i NATURLIG FØDSEL (altså uden medicinsk indblanding) så skal man kunne gå i frontal-lappernes pattedyrs-mode. Tænk som en kat, hvad gør den når den skal have killinger? Den finder et godt varmt og mørkt og hemmeligt sted, ofte et klædeskab, hvor den kan få sine killinger uforstyrret.
Vi mennesker er også pattedyr. Og for at kunne gennemføre en fødsel på bedst mulig vis, er det alfa omega at vi får lov til at være i dette pattedyrs/katte-mode, og bare skal koncentrere os om at presse en baby ud gennem en kanal hvor det virker ret vildt noget så stort kan komme ud, og IKKE at skulle tage stilling til alt muligt udenoms det som er hovedopgaven.
Så derfor havde jeg en helt igennem fantastisk fødsel. Den varede fra første tegnblødning til prinsessen lå i mine arme ca 12 timer, og JA, det gjorde SKIDE PISSE ondt, for det gør det jo når man skal ha noget så stort ud af sin krop, men det var heller ikke værre end at jeg gjorde det UDEN nogle former for smertelindring, og det er jeg ret stolt af.
Hvis du vil vide mere, og fx se mit fødsels-ønske-brev, så skriv til mig så skla jeg nok maile det! Alle kvinder KAN føde NATURLIGT; vi skal bare lige vide hvordan....
Trine
