Her kommer en fortløbende artikel om overvejelser og valg af - ja, transport på to, tre eller flere hjul, når det kommer til at transportere sit barn/børn rundt i det urbane.
Der er ingen tvivl om, at jeg er en ægte cykelpige! Jeg ELSKER at kunne transportere mig fra A-Å på cykel helst i flot solskins vejr - naturligvis! Men jeg bevæger mig da også ud i slud, regn og høj sne, hvilket ikke er til at komme udenom i Danmark :-)
Faktisk elsker jeg cykelbyer så højt, at jeg ikke ikke er flyttet til Austin Texas, hvor min bror bor, som én af de primære grunde for ikke at flytte. Lille røde satan har jeg da også fået som dæknavn af min tidligere kæreste fordi cyklen er min første kærlighed, når det kommer til transport.. noget en indædt amerikanerbil-elsker kan have umådeligt svært ved at acceptere. Hvad gør man når ens kæreste er mere amerikaner end en selv?
Anyway, det er ikke det det handler om. Faktisk har jeg tænkt mig at bruge fra idag (dvs. d. 23. jan. 2012) indtil lige inden den dag (d. 9. juli 2012)spunken selvfølgeligt smutter ud af min nederste port i en nem og flot lille piruette; på at finde den rigtige cykeltransport til mig og lille spunk.
Da København jo bugner med ladcykler, så har jeg tænkt på at anskaffe mig en sådan. Ligesom den digitale æra har gjort mangen en fancy gadget til skamme inden for blot et par måneder i forhold til nyhedsværdien.. jamen, så begynder ladcyklerne faktisk at formere sig i mangen forskellig form fra flere forskellige producenter.
Min meget kloge veninde Doctor Marie ifrän Malmö synes jo, at jeg skal have en almindelig cykel med alskens tilbehør fremfor en ladcykel til mig og bebs. Derfor vil jeg selvfølgelig tage hendes råd med i mine overvejelser.
I dette indlæg kan du læse om mine overvejelser i forhold til cykler. Få indblik i dem jeg har afprøvet, få genfortalt mine interviews af velinformerede cykelforhandlere etc.
BAISIKELI (samtale d. 23.01.2012)
Dette er en Bullit parkeret ude foran Zo |
Sælgerne i deres butik er sympatiske, giver sig tid til at tale med en og er u-partiske i forhold til at tale om ladcykler.
Faktisk så upartiske at den gode mand fortalte mig at han foretrak en Bullit frem for de andre cykler der stod i butikken. Men han havde da selv en Christianiabike hjemme.
Ok.. bare lige kort, hvad jeg fik ud af at tale med ham. De havde to Nihola cykler til 8.500 kr. stykket. Og det er faktisk en god pris for en brugt ladcykel. Han mente dog, at kassen er ret skrøbelig set i forhold til Triobike mono og Christianiabiken.
Triobiken er den af ladcyklerne, der skulle have højst sikkerhed i forhold til barnet og så er cyklen en letvægter. Læs mere om sikkerheden her.
Dog foretrak han stadig Christianbiken, da der er mere plads i den og sjovt nok læste jeg også en artikel i Politiken, hvor Christianiabiken er en af favoritterne sammen med KangarooBike. Desværre så jeg ikke nogen KangarooBike stående - så den må jeg have til gode næste gang jeg skal på cykelafprøvningsudflugt.
Cykelmanden og jeg blev enige om at vi begge faktisk foretrækker en cykel i Long John stil. Primært fordi cyklen er lettere, smallere(42 cm. fremfor andre ladcyklers bredde på lige over en meter) og man nærmest flyver afsted i forhold til andre. Måske er det netop derfor at Fast Cargobikes by Larry vs. Harry hedder Bullit!?!
Ihvertfald bliver min næste undersøgelse af Bullit og KangarooBikes' Walaroo som er skabt til små mennesker ;-) Iiiihh hvor jeg glæder mig til at afprøve dem og ikke mindst skrive om dem! See yaaa!!!
Hov, min kloge veninde Berit Nørgaard (en dygtig kunstnerinde) har gjort mig opmærksom på at fordelen ved de traditionelle ladcykler er, at de selvfølgelig ikke vælter i glat føre! Helt klart en pointe, der er værd at tage med i mine overvejelser ;-) Thanks Berit for keeping me and baby safe!
Kærligst, Celeste
Cykelanhængere (mandag d. 20.02.2012)
Det er gået op for mig, at der ud over at være lækre lad cykler en mas ude på stier og veje også er et væld af cykelanhængere! Hvoraf nogle af dem kan bruges som løbevogne også!!! :-) How sweet er det lige?
Ihvertfald er prisen noget mere rimelig end en ladcykel, hvis nu pungen ikke bugner med sedler eller gold cards. Her er prisen fra lidt over 3.000 kr. og opefter.
Her er det første link jeg vil poste med cykelanhængere/løbevogne: Chariot Carriers
Croozer trailer